4. august 2010

Mad Tailor

Som skrædder er man vant til at udføre mange forskellige opgaver, nogle mere mærkelige end andre. Men ens for dem allesammen er, at det jo altid handler om tøj. Noget stof man tager på for at beskytte kroppen. Hverken mere eller mindre.

Når vi så oveni denne funktion lægger, at mange gerne vil udtrykke forskellige følelser med disse beklædningsgenstande, bliver det hele lidt mere kompliceret. Nogle vil bare passe ind - andre vil gerne skille sig ud.

Jeg har altid interesseret mig for teknikken bagved. Hvad er der af muligheder? Hvordan kan man dreje og vende på ting? Hvorfor ender det tit med at se ens ud - og hvordan forandrer vi mon dét?

Da jeg startede mit projekt Project 100 - også kaldet P100 - så anede jeg ikke hvor det ville bære mig hen. Jeg vidste heller ikke hvilke resultater jeg søgte. Det eneste jeg var sikker på var at det nok ville forandre mig og min syn på mit erhverv. Grundidéen var ganske enkel: at finde tilbage til den skaberglæde jeg kendte, da jeg som 6-åring satte saksen i stoffet og syede mit første stykke tøj. Dengang var jeg frustreret over at jeg slet ikke kunne styre processen. Nu var frustrationen til gengæld, at processen var altfor fastlagt.

Jeg tror på trial and error - at man skal igennem et vist antal forsøg for at få et resultat man er tilfreds med. Jeg tror også på at man kun vokser i sit fag, ved at arbejde sig igennem forskellige faser. At jeg så ville ende som en Mad Scientist i min egen horror fantasi, ja hvem kunne forudse dét? (Måske vil nogen mene at det var ganske nemt, ud fra min egen video-log!) Men uanset grunden, var det ganske sjovt at følge sporet helt ud, fra glæden af at gense en gammel film, til et færdigt stykke tøj, der egentlig er ganske avanceret. Fra idé til færdigt produkt. Det er jo netop dét som skrædderi handler om!

Men er det så (herre-)skrædderi vi ser på billedet ovenfor? Ja, det kan jeg desværre ikke svare på endnu. Måske har jeg et svar parat når projektet er over?

Nu skal jeg i hvert fald videre - 25 dage tilbage af P100. Hvor vil det bære mig hen? Det ved jeg ikke endnu. Det må vi se på i morgen. Men en ting er sikkert: I'm certainly living my dream!


-------------------------------

Du kan se videon Mad Scientist / Strait-Jacket 4 (Short Version) på YouTube.

-------------------------------

2. august 2010

Er det normalt at gå i seng kl. 5?

Jeg er en af dem, der synes det er utrolig svært at lægge en opgave til side og sige til sig selv: "Der ligger den godt til i morgen, når jeg er frisk, har masser med overskud og ser løsningsmulighederne helt anderledes."

Jeg føler mig stresset af at opgaven ikke bliver færdig her og nu. Er bange for at have mistet overblikket dagen efter og at det dér flow ikke vil indfinde sig igen.

Derfor bliver jeg ved.

Problemet er bare at det ses som ganske asocialt. At ikke følge døgnets rytme. Stå op kl. 7 og gå i seng kl. 23. Og jeg føler at det nu er kommet til en punkt, hvor jeg enten må blive voksen og indordne mig - eller finde en virkelig god forklaring til, hvorfor jeg agerer som jeg gør. Men først må man nok kigge på, hvorfor jeg egentlig gør som jeg gør. Hvorfor passer jeg ikke ind i det fornuftige? Hvorfor hør jeg ikke efter? Eller gør jeg...? Dét må jeg kigge på i morgen!

God nat. :)