Tør du tage en modedetox?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er tre nye ord der er kommet i kølvandet på modeindustriens problem med at tilgodese forbrugernes ønsker om kvalitet og individualitet. Men hvad betyder de ord egentlig? I dag forklarer vi fænomenet modedetox.

Modedetox er udrensning af unødvendigt tøj. En frigørelsesproces hvor behovet for at bruge tøj af ringe kvalitet og dårlige produktionsværdier fjernes, ofte ved at forhindre nyindkøb af denne slags tøj. Modedetox er også en voksende protestbølge hvor konsumenter sætter fokus på modeindustriens miljøproblemer, og en del af en romantisk tendens hvor en tilbagevenden til tidligere tiders håndværk idealiseres.

Modedetox-fænomenet har været et styk tid undervejs, så her kommer en lille opsummering der kæder nogle enkelte hændelser sammen for at give et billede af udviklingen.

Allerede i 2007 skrev Vivienne Westwood Active Resistance To Propaganda; et litterært manifest der forklarede hvordan vi gennem en søgen efter kunst vil kunne finde værdien af ægthed (håndværk), i stedet for at forfalde til propaganda (overkonsumtion). Her blev der lagt nogle ideer frem, men mest som en vejledning. Hendes slogan blev: Buy less. Choose well. Make it last.

Inspireret af Westwoods intellektuelle tekst, startede jeg selv i april 2010 et eksperiment hvor jeg først skulle skille mig af med alt mit konfektionstøj under 47 dage (Project 47) for at derefter kun gå i egenproduceret tøj i 100 dage (Project 100, 20. maj - 29. august). Processen blev dagligt dokumenteret på YouTube fra den 42. dag, men begrebet modedetox blev endnu ikke brugt.

I 2011 udkom så den svenske bog Modemanifestet - De Stilsmartas Handbok hvor freelancejournalist Sofia Hedstöm dokumenterede hendes egne erfaringer med at ikke købe nyt tøj under et år (1. august 2010 - 31. juli 2011). Modedetox kaldte hun det.

Samtidig i august 2011 skrev The New York Times en artikel der hed "Back to the Simple Life, With Needle and Thread" der omhandlede Sarah Kate Beaumont fra Brooklyn, der siden 2008 selv har syet alt det tøj hun har brug for.

Og helt for nylig udkom der en ny bog der hedder "Overdressed: The Shockingly High Cost of Cheap Fashion", hvor Elisabeth L. Cline (USA) omtaler en voksende subkultur med unge der vælger konfektionstøj fra og syr sit eget tøj selv.

Efter at nu have klaret mig uden konfektionstøj i over to år (770 dage), er min egen erfaring at man sagtens kan leve uden industriens tøj. Efter indledende abstinenser og de derefter følgende problemer med egne og omverdens holdninger, indfinder sig en fantastisk frihedsfølelse.

Nu er så spørgsmålet: Tør du tage en modedetox? Tør du frigøre dig fra samfundets krav om mere forbrug? Tør du gå nye veje?

-----

DTTA - Københavns skrædderakademi.

Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Modepropaganda - Evner du at tage dine egne valg?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? I dag vil vi tale om modepropaganda.

Modepropaganda er en fællesbetegnelse for de reklamer og sociale påvirkninger der får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for.

Til forskel fra de reklamer der fører en dialog med os omkring det tøj der skal sælges, er modepropaganda både ensidig og forvrængede. Den prøver at sælge sine produkter ved at fokusere på alt andet en det egentlige produkt, og bruger udtryk som individualisme, bæredygtighed, luksus og skrædderi. Dette til trods for at det næsten altid er fabriksfremstillede produkter af ringe kvalitet. Denne propaganda gør os blinde og lukker os inde i en fantasiverden hvor alt er dejligt og evigt grønt.

Du genkender nemmest modepropagandaens virkning ved at (1) du føler at ting du ved ikke er rigtige, begynder give mening, (2) du begynder at føle at du ikke er nok i dig selv og (3) du føler en forløsning ved at købe nyt tøj.

Et godt eksempel er når udtrykket "bæredygtigt design" bliver brugt. De fleste ved nok at billige varer der bliver produceret på den anden side af kloden aldrig kan blive særlig bæredygtige, uanset hvor mange ganger man siger det og hvor meget design man lægger hen over produktet. Men uanset fakta så har mange dog begyndt at tro på det budskab. Husk her, at genbrug og nærproduceret er bæredygtigt. Ikke skiftende modetrender og lange transporter.

Et andet eksempel er brugen af ordene "individualitet" og "skræddersyet". Tøj der er færdigsyet når du køber det kan aldrig blive skræddersyet, og masseproduceret tøj bliver heller aldrig individuelt. Til trods for dette faktum tror mange i dag at fabriksfremstillede mærkevarer er af bedre kvalitet en et styk skræddersyet tøj, når de to produkter i virkeligheden ikke har noget med hinanden at gøre. Husk her, at når du går til en skrædder er du selv med og designer tøjet. Når du køber færdigproduceret tøj, er din person altid udelukket fra fremstillingsprocessen.

Et tredje eksempel er markedsføringen af produkter fra virksomheden COS, der er et datterselskab af H&M. De genfortæller historier om luksus og skrædderi, mens tøjet egentlig er i stort set det samme som i H&M. Produceret i Kina under elendige forhold har det intet med skrædderi og luksus at gøre. Husk her, at for 25 år siden brugte H&M den samme taktik, den gang hed det blot "BK - Beklädnadskompaniet Est. 1922" (fra 1987-2008). Et datterselskab der er lukket i dag.

Det er utrolig svært at ikke lade sig rive med når der fokuseres på ansigter, kroppe og miljøer i stedet for tøj, men realiteten taler dog altid sit klare sprog: 1) du bliver ikke kønnere af at købe tøjet, 2) du får ikke en anderledes krop eller et bedre helbred ved at købe tøjet og 3) du får heller ikke et nyt hjem eller en bedre økonomi af at købe tøjet. Det du får, er et nyt styk tøj, oftest fremstillet i en larmende fabrik langt væk, under forhold vi selv ikke tillader i vores land.

Modepropaganda gennemskues og bekæmpes altid med viden. Ved at lære hvordan tøj egentlig bliver lavet, og hvorfor, kan du se tøjet for hvad det er og derefter finde det gode valg, der hurtigt bliver det økonomiske valg, uanset pris ved køb.

Mere viden er vejen frem. Et trin ad gangen leder fremad.

-----

Næste gang kigger vi på ordet modedetox.

DTTA - Københavns skrædderakademi.

Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Lider du af garderobefedme?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? Lad os starte med garderobefedme.

Garderobefedme er når du har købt for meget tøj der hverken passer til din figur, er behageligt at have på eller kan kombineres med det tøj du har i forvejen. Symptomet viser sig ved, at man føler, at man ikke har noget at tage på til trods for at garderoben er helt fyldt op.

Ofte misforstået som at "moden skifter", beror følelsen egentlig på at det tøj du har sidder dårligt, eller simpelt hen er ubehageligt at have på.

Garderobefedme opnås både ved (1) direkte påvirkninger fra reklamer, og (2) indirekte sociale påvirkninger fra venner, kollegaer og bekendte. De får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for, hvorefter, det umiddelbare rush vi da erfarer, en noget nagende tom følelse indfinder sig; en dårlig samvittighed.

Samfundets pres på os for at få os til at forbruge er enormt. Endog bliver vi tit fortalt at igen forbruge, gerne sammen med venner, for at blive forløst, når vi føler skyld ved vores overforbrug. Derved bliver cirkelen sluttet og misbruget konstateret. Vi er blevet "gode samfundsborgere" der sikrer samfundstilvæksten.

Du skal dog huske på at tøjproducenterne selvfølgelig ikke kender dig personligt, og heller ikke dine behov. Derfor passer det jo slet ikke når de fortæller dig at du bliver lykkelig, smart og mere ønsket ved at købe deres produkter. Dit liv forandrer sig ikke ved at købe tøj. Og timerne du bruger i din søgen efter noget du måske kunne bruge, er tomme kalorier.

Løsningen på problemet vil altid være viden. At lære sig mere om hvordan tøj er bygget op og fungerer i virkeligheden. Derefter forstår man hvorfor noget tøj simpelthen ikke passer til ens krop. Og hvorfor god kvalitet er bedre end dårlig.

Mere viden, er vejen frem. Du er snart der!

-----

Næste gang kigger vi på ordet modepropaganda.


DTTA - Københavns skrædderakademi.
Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Trange vilkår for unge stilbevidste mænd

Er skrædderi blevet til de unges punk?

Nogle gange spekulerer jeg på, hvorvidt vi er ved at tabe en ny stilbevidst generation på gulvet? Mange unge vil gerne vise frem en troværdig individualitet med sin påklædning – men det bliver nu ikke nemt i Danmark. Den individualitet de søger kan man selvfølgelig ikke få med de almindelige mærkevarer, og når vi har besluttet os for at ikke uddanne flere skræddere, ja, så har vi jo et problem! Man kan stadig lære sig det traditionelle skrædderi på mit københavnske akademi DTTA, men… Man undrer hvor de større retningslinjer er henne? Hvem skal videreføre vores kreative viden? Hvem skal stå for den service, fremtidige kunder har brug for?

Hos en international kollega fandt jeg et citat, der er tæt beslægtet med mit opråb - In defence of the Tailor: A short essay on Individuality (Maisonneuve, Peter Braul 28. March 2011).

"In this era of unbridled individualism, it is ironic that tailors are disappearing from public life. […] A good fit is the easiest thing to achieve with a tailor’s help, but we have come to believe it is rare. We spend hours looking for ready-to-wear clothes that only approximate our bodies, instead of paying attention to the quality of their construction."

I artiklen fornemmer man, at den gruppe bevidste unge der søger efter ægte individualisme, vil få det ganske svært, hvis de da ikke accepter kun aldrende skræddere om et par år. Disse unge, der har fået nok af dagens overflod af medier, meninger, tøj og almen hurtighed, kan sagtens gennemskue, at de dyre mærkevarer ikke tilbyder skrædderi, til trods for at det påstås i reklamerne. De vil ende i en slags subkultur af slow-living, hvor ex. produceren Thomas Troelsen og min kunde, poeten og forfatteren Morten Søkilde, roligt kunne siges at være vore danske forløbere.

Ligesom Bryan Ferry er, og nu afdøde Fred Astaire var, vil denne nye generation unge mænd gerne være lidt mere end dagens forfladigende kultur – et nyt miks af stil og stilforvirring! I en reaktion mod strøgbutikkernes pæne facader, må man gerne se at deres tøj er brugt, hvilket blot påviser produkternes holdbarhed og kvalitet. De distancerer sig også gerne fra den gængse optagethed af nyt og pænt, ved at have fokus på de små detaljer. Budskabet er utvivlsomt personligt engagement; evnen til at genkende enkelte detaljer, for at derefter ”dreje” dem en smule. Som den engelske stilikon Bryan Ferry selv proklamerede, da han på dansk tv roste det tøj jeg havde syet til Morten Søkilde: ”Herretøj er et spørgsmål om detaljer, og dette er et godt eksempel!” Mortens klassiske tøj, sat sammen på en ny måde, havde små, nærmest usynlige skæve detaljer, men mr. Ferry opdagede dem selvfølgelig.

Jeg mener at individualitet og personlighed absolut bliver en ny alternativ livsstil. Derfor vil også industrien blive vendt ryggen i et vist omfang, da dens målsætning er at ensrette befolkningen. De dårlige arbejdsforhold og en produktion i lande langt væk, passer da heller ikke godt sammen med, at sætte sit præg på egen fremtoning.

Vi bliver nu nødt til at lære, at produkter og processer fremover gerne må tage sin tid. Lidt som i det fantastiske The Impossible Project hvor en gruppe entusiaster har genstartet produktionen af Instant Film, der tidligere var kendt som Polaroid-film. Deres nye film er netop ikke så hurtigt et produkt som de digitalkameraer Polaroid ironisk nok nu laver. Til gengæld får man et fysisk billede i hånden, som man venter på, før man kan se resultatet - tit med små ”skønhedsfejl” som en ekstra bonus. The Beauty of Imperfection, kalder de det.

Bevægelsen handler nok egentlig mest om de traditionelle dyder ægthed og nærvær. Når alle tror de kan alt, og mainstream er til stede alle vegne, bliver det naturligt nok attraktivt med håndlavede og derved tidskrævende produkter, hvor man selv er involveret i hele fremstillingsprocessen. Det giver jo både ro i sindet, og en fornemmelse af en mening med livet. Det kan jeg godt lide.

-------------------------------------------

“Slow Art […] one of its central tenets is that people often seek out what they already know as opposed to allowing the artist to present a journey or piece in its entirety.”  Slow Movment (Wikipedia)

Updating Grace Kelly 3

The (Grace Kelly) Update Dress blev endelig klar. Egentlig er den klar siden en uge tilbage - og har tilmed været til fest! - men jag fik låne den tilbage til min fotografering.


The (Grace Kelly) Update Dress

Som du her tydeligt kan se, er det et sæt med en let jakke, en nederdel og et løst bælte. At den er delt i flere dele, gør den ret praktisk og andvendelig - en teknik man tit glemt i dag. Derudover kan manchetterne tages af, hvilket man ser når man sammenligner disse bilder med mine tidligere blogindlæg.

Overdel med bælte.

Idéen om, at man kan vende og vride på tøjet, kombinere det på forskellige måder, og måske endog bære det på vrangen, kan jeg virkelig godt lide. Det giver en dynamik til hverdagen, og er godt for økonomien.

Overdel uden bælte.

Fóret i nederdelen syede jeg som et lille underskørt, i rynkede baner. Det giver en let A-facon, uden at virke eller føles påtagelig.

Nederdelen indvendigt.

Vi valgte såleds at tage en original inspiration og splitte den ad, for at derefter sætte den sammen igen på en lidt anderledes måde. Nyt stof, ny længde, ny krave, fladere læg. Men teknikkerne og det overordnede look er stadig detsamme. Et kompliment til originalen, i stedet for en rip-off. Det er lige mig!

---

Se flere billeder i mit Flickr-galleri - klik her.

---

Updating Grace Kelly 2

Så er vi kommet til anden del af historien om det 50'er-inspirerede sæt, som jeg laver til en kunde. Til denne prøve havde jeg klippet og syet noget af sættet sammen, dog var det meste kun riet. Overdelens forstykke var lagt på bomuldspoplin, for at give noget volume og tyngde til krave og forkant.

Sættet riet sammen til prøvning.

Til prøvningen brugte vi mit prøvebælte. Derved kunne vi samtidigt kontollere hvor langt det betrukne bælte skulle være.

Lukket med knappenåle og et prøvebælte.

Nederdelen var lagt i læg og ligeledes riet sammen. For at tjekke oplæggets design, havde jeg syet en stikning på et ekstra styk stof som jeg nålede fast på oplægget. Vi fandt ud af, at det fungerede fint med den kraftige hvide stikningen for neden.

Stikning på en prøvelap, for at tjekke oplæggets design.

Det kan være svært at se på disse billeder, men uldstoffet er egentlig i en mørk grøn farve. Men sådan er det jo med så meget. I det næste blogindlæg er sættet i hvert fald syet klart. På genhør!

Updating Grace Kelly 1

Jeg elsker at blive inspireret af en gammel historisk kjole og derefter lave en ny version af den. Ikke en billig poppet ting dog, hvor man skjuler kildehenvisningen og prøver at forenkle arbejdsgangen, men til gengæld en hyldest til originalen!

Denne gang har en kunde og mig, kastet os over en gammel Grace Kelly-kjole fra Dior. Den blev udstillet på V&A i 2008 (mener jeg), hvor billedet er hentet fra.

Copyright V&A

Jeg gik ind og studerede de fine læg i nederdelen, og prøvede at få den samme vidde. I prøvemodellen koncenterede jeg mig dog først om de dybe læg. Jeg har tilføjet praktiske lommer i siderne og laver nederdelen noget længere. I overdelen laver jeg om på kraven for at lave sættet lidt "lettere" i stilen. Knapper bliver der flere af, en på originalen - de kommer på senere ligesom manchetterne. Vi skal heller ikke have en underkorsettering, så den bliver knap så stram. Sættet bliver to-delt og skal være behageligt moderne.

Til kundens første prøve, så prøvemodellen sådan her ud, syet op i lagenslærred.

Prøvemodel i lagenlærred.

Næste trin er at klippe stoffet og starte sammensyningen. Vi har valgt en mørkegrøn let uld, for at få et helt andet, og lidt mere afslappt look.

Jeg vender tilbage med flere billeder, når jeg er nået lidt længere. På gensyn!