9. november 2010

Updating Grace Kelly 1

Jeg elsker at blive inspireret af en gammel historisk kjole og derefter lave en ny version af den. Ikke en billig poppet ting dog, hvor man skjuler kildehenvisningen og prøver at forenkle arbejdsgangen, men til gengæld en hyldest til originalen!

Denne gang har en kunde og mig, kastet os over en gammel Grace Kelly-kjole fra Dior. Den blev udstillet på V&A i 2008 (mener jeg), hvor billedet er hentet fra.

Copyright V&A


Jeg gik ind og studerede de fine læg i nederdelen, og prøvede at få den samme vidde. I prøvemodellen koncenterede jeg mig dog først om de dybe læg. Jeg har tilføjet praktiske lommer i siderne og laver nederdelen noget længere. I overdelen laver jeg om på kraven for at lave sættet lidt "lettere" i stilen. Knapper bliver der flere af, en på originalen - de kommer på senere ligesom manchetterne. Vi skal heller ikke have en underkorsettering, så den bliver knap så stram. Sættet bliver to-delt og skal være behageligt moderne.

Til kundens første prøve, så prøvemodellen sådan her ud, syet op i lagenslærred.

Prøvemodel i lagenlærred.


Næste trin er at klippe stoffet og starte sammensyningen. Vi har valgt en mørkegrøn let uld, for at få et helt andet, og lidt mere afslappt look.

Jeg vender tilbage med flere billeder, når jeg er nået lidt længere. På gensyn!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar