Updating Grace Kelly 3

The (Grace Kelly) Update Dress blev endelig klar. Egentlig er den klar siden en uge tilbage - og har tilmed været til fest! - men jag fik låne den tilbage til min fotografering.


The (Grace Kelly) Update Dress

Som du her tydeligt kan se, er det et sæt med en let jakke, en nederdel og et løst bælte. At den er delt i flere dele, gør den ret praktisk og andvendelig - en teknik man tit glemt i dag. Derudover kan manchetterne tages af, hvilket man ser når man sammenligner disse bilder med mine tidligere blogindlæg.

Overdel med bælte.

Idéen om, at man kan vende og vride på tøjet, kombinere det på forskellige måder, og måske endog bære det på vrangen, kan jeg virkelig godt lide. Det giver en dynamik til hverdagen, og er godt for økonomien.

Overdel uden bælte.

Fóret i nederdelen syede jeg som et lille underskørt, i rynkede baner. Det giver en let A-facon, uden at virke eller føles påtagelig.

Nederdelen indvendigt.

Vi valgte såleds at tage en original inspiration og splitte den ad, for at derefter sætte den sammen igen på en lidt anderledes måde. Nyt stof, ny længde, ny krave, fladere læg. Men teknikkerne og det overordnede look er stadig detsamme. Et kompliment til originalen, i stedet for en rip-off. Det er lige mig!

---

Se flere billeder i mit Flickr-galleri - klik her.

---

Updating Grace Kelly 2

Så er vi kommet til anden del af historien om det 50'er-inspirerede sæt, som jeg laver til en kunde. Til denne prøve havde jeg klippet og syet noget af sættet sammen, dog var det meste kun riet. Overdelens forstykke var lagt på bomuldspoplin, for at give noget volume og tyngde til krave og forkant.

Sættet riet sammen til prøvning.

Til prøvningen brugte vi mit prøvebælte. Derved kunne vi samtidigt kontollere hvor langt det betrukne bælte skulle være.

Lukket med knappenåle og et prøvebælte.

Nederdelen var lagt i læg og ligeledes riet sammen. For at tjekke oplæggets design, havde jeg syet en stikning på et ekstra styk stof som jeg nålede fast på oplægget. Vi fandt ud af, at det fungerede fint med den kraftige hvide stikningen for neden.

Stikning på en prøvelap, for at tjekke oplæggets design.

Det kan være svært at se på disse billeder, men uldstoffet er egentlig i en mørk grøn farve. Men sådan er det jo med så meget. I det næste blogindlæg er sættet i hvert fald syet klart. På genhør!

Updating Grace Kelly 1

Jeg elsker at blive inspireret af en gammel historisk kjole og derefter lave en ny version af den. Ikke en billig poppet ting dog, hvor man skjuler kildehenvisningen og prøver at forenkle arbejdsgangen, men til gengæld en hyldest til originalen!

Denne gang har en kunde og mig, kastet os over en gammel Grace Kelly-kjole fra Dior. Den blev udstillet på V&A i 2008 (mener jeg), hvor billedet er hentet fra.

Copyright V&A

Jeg gik ind og studerede de fine læg i nederdelen, og prøvede at få den samme vidde. I prøvemodellen koncenterede jeg mig dog først om de dybe læg. Jeg har tilføjet praktiske lommer i siderne og laver nederdelen noget længere. I overdelen laver jeg om på kraven for at lave sættet lidt "lettere" i stilen. Knapper bliver der flere af, en på originalen - de kommer på senere ligesom manchetterne. Vi skal heller ikke have en underkorsettering, så den bliver knap så stram. Sættet bliver to-delt og skal være behageligt moderne.

Til kundens første prøve, så prøvemodellen sådan her ud, syet op i lagenslærred.

Prøvemodel i lagenlærred.

Næste trin er at klippe stoffet og starte sammensyningen. Vi har valgt en mørkegrøn let uld, for at få et helt andet, og lidt mere afslappt look.

Jeg vender tilbage med flere billeder, når jeg er nået lidt længere. På gensyn!

Sten Martin i Berlingske

Her er en artikel om mig og skrædderi, der blev bragt i Berlingske den 20. maj i år. Du kan læse artikelen på AOKs hjemmeside (klik her).

Teaser 2: Laugenes Årlige Opvisning 2010

Så kom det sidste foto fra mine tre indgange i Laugenes Årlige Opvisning 2010 - Andreas i flaskegrøn skindjakke, grå spændetrøje og sorte jeans. God fornøjelse!

Sten Martin Bespoke Tailoring at Laugenes Årlige Opvisning 2010
---
Photo: Allan Bjerre / Styling: Martin Asbjørn Bjerre
Shoes: A-pair / Model: Andreas, Scoop Models

Teaser: Laugenes Årlige Opvisning 2010

Så er de første billeder kommet fra min ven fotografen Allan Bjerre.
1.000 tak til Allan! Og tak til Martin Asbjørn Bjerre for den fine styling.


Sten Martin Bespoke Tailoring at Laugenes Årlige Opvisning 2010
---
Photo: Allan Bjerre / Styling: Martin Asbjørn BjerreShoes: A-pair / Model: Mads, Scoop Models


Sten Martin Bespoke Tailoring at Laugenes Årlige Opvisning 2010
---
Photo: Allan Bjerre / Styling: Martin Asbjørn BjerreShoes: A-pair / Model: Rasmus, Scoop Models

Laugenes Årlige Opvisning 2010

Efter flere ugers hårdt arbejde, kunne jeg endelig vise frem mit herretøj fra Sten Martin Bespoke Tailoring på Laugenes Årlige Opvisning 2010. Det blev rigtig flot! Her er nogle stemningsbilleder taget af min veninde Karen Blum...

Tak til A-Pair for lån af herresko og Scoop Models.

(...og tak til Martin Asbjørn Bjerre, Pernille Rasmussen, Maria Lindblom og Karen Blum for jeres hjælp undervejs!)


Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.


Rasmus i Sten Martin Bespoke Tailoring.


Andreas i Sten Martin Bespoke Tailoring.

Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort jakkesæt i uld. / Vintage tank-top i bomuld.

Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort jakkesæt i uld. / Vintage tank-top i bomuld.

Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort jakkesæt i uld. / Vintage tank-top i bomuld. / Sort halstørklæde.

Rasmus i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort frakke i uld. / Sorte jeans i bomuldsfløjl. / Hvid skjorte i bomuldspoplin. / Sort uldslips. / Sorte torvehandsker. / Sort læderbælte.

Andreas i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Armygrøn pilotjakke i læder. / Grå vasket spænde-trøje i bomuldspoplin. / Sorte jeans i bomuldstwill. / Sort læderbælte.

Andreas i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Armygrøn pilotjakke i læder. / Grå vasket spænde-trøje i bomuldspoplin. / Sorte jeans i bomuldstwill. / Sort læderbælte.

Mad Tailor

Som skrædder er man vant til at udføre mange forskellige opgaver, nogle mere mærkelige end andre. Men ens for dem allesammen er, at det jo altid handler om tøj. Noget stof man tager på for at beskytte kroppen. Hverken mere eller mindre.

Når vi så oveni denne funktion lægger, at mange gerne vil udtrykke forskellige følelser med disse beklædningsgenstande, bliver det hele lidt mere kompliceret. Nogle vil bare passe ind - andre vil gerne skille sig ud.

Jeg har altid interesseret mig for teknikken bagved. Hvad er der af muligheder? Hvordan kan man dreje og vende på ting? Hvorfor ender det tit med at se ens ud - og hvordan forandrer vi mon dét?

Da jeg startede mit projekt Project 100 - også kaldet P100 - så anede jeg ikke hvor det ville bære mig hen. Jeg vidste heller ikke hvilke resultater jeg søgte. Det eneste jeg var sikker på var at det nok ville forandre mig og min syn på mit erhverv. Grundidéen var ganske enkel: at finde tilbage til den skaberglæde jeg kendte, da jeg som 6-åring satte saksen i stoffet og syede mit første stykke tøj. Dengang var jeg frustreret over at jeg slet ikke kunne styre processen. Nu var frustrationen til gengæld, at processen var altfor fastlagt.

Jeg tror på trial and error - at man skal igennem et vist antal forsøg for at få et resultat man er tilfreds med. Jeg tror også på at man kun vokser i sit fag, ved at arbejde sig igennem forskellige faser. At jeg så ville ende som en Mad Scientist i min egen horror fantasi, ja hvem kunne forudse dét? (Måske vil nogen mene at det var ganske nemt, ud fra min egen video-log!) Men uanset grunden, var det ganske sjovt at følge sporet helt ud, fra glæden af at gense en gammel film, til et færdigt stykke tøj, der egentlig er ganske avanceret. Fra idé til færdigt produkt. Det er jo netop dét som skrædderi handler om!

Men er det så (herre-)skrædderi vi ser på billedet ovenfor? Ja, det kan jeg desværre ikke svare på endnu. Måske har jeg et svar parat når projektet er over?

Nu skal jeg i hvert fald videre - 25 dage tilbage af P100. Hvor vil det bære mig hen? Det ved jeg ikke endnu. Det må vi se på i morgen. Men en ting er sikkert: I'm certainly living my dream!


-------------------------------

Du kan se videon Mad Scientist / Strait-Jacket 4 (Short Version) på YouTube.

-------------------------------

Er det normalt at gå i seng kl. 5?

Jeg er en af dem, der synes det er utrolig svært at lægge en opgave til side og sige til sig selv: "Der ligger den godt til i morgen, når jeg er frisk, har masser med overskud og ser løsningsmulighederne helt anderledes."

Jeg føler mig stresset af at opgaven ikke bliver færdig her og nu. Er bange for at have mistet overblikket dagen efter og at det dér flow ikke vil indfinde sig igen.

Derfor bliver jeg ved.

Problemet er bare at det ses som ganske asocialt. At ikke følge døgnets rytme. Stå op kl. 7 og gå i seng kl. 23. Og jeg føler at det nu er kommet til en punkt, hvor jeg enten må blive voksen og indordne mig - eller finde en virkelig god forklaring til, hvorfor jeg agerer som jeg gør. Men først må man nok kigge på, hvorfor jeg egentlig gør som jeg gør. Hvorfor passer jeg ikke ind i det fornuftige? Hvorfor hør jeg ikke efter? Eller gør jeg...? Dét må jeg kigge på i morgen!

God nat. :)

Hvad med et par jeans til 8.500?

Hej Sten Martin! Jeg har hørt, at du laver et slags dogmeprojekt på Facebook, hvor du syr tøj til dig selv. Hvad er det egentlig, du har gang i?
På kun 46 dage skal jeg skifte hele min garderobe ud med kun skræddersyet tøj. Alt tøj. Undertøj, regntøj, strømper - det hele. Jeg kalder det Project 46.

Hvorfor?
Jeg blev træt af, at min garderobe var overfyldt med tøj, der ikke helt passede til hverken min smag eller figur. Det irriterede mig. Og så ville jeg gerne udtrykke mig mere kreativt gennem min påklædning – lave et slags statement, der understregede min personlighed.

...og navnet?
Det var ganske uovervejet. Jeg kom til at lave en statusopdatering på min Facebook-profil, der hed "Vil gerne prøve kun at gå i skræddersyet tøj. Mon det er muligt, i vores moderne samfund...?" Jeg gik i gang dagen efter. Den dag var der 46 dage til min fødselsdag...

Kan du ikke bare købe dig en ny garderobe? Shoppe igennem?
Nu har jeg aldrig været den store ”shopper”. Jeg har det ganske svært med at bare tage andres ideer for gode varer – rub og stub. Jeg vil hellere have noget tøj med en genuin historie. Og så går jeg meget op i detaljer og pasform.

Så du vælger skræddersyet i stedet for. Er det ikke dyrt?
Jeg mener, at overforbrug - dét er dyrt. Både for dig og miljøet. Hvis vi kigger på det skræddersyede tøj, har det som regel en pris, der ganske enkelt forhindrer overforbrug. Det, man køber, overvejer man nøje, og vil virkelig gerne have - og kommer således til at bruge igen og igen. Hvis man derudover kun skal gå med det tøj, jeg nu fx laver, dvs. ganske praktisk og holdbart tøj, som kan kombineres på mange forskellige måder, ja så er der mange penge at spare. Det er fornuftigt at have få, men gode ting.

Hvad er det, der er så godt med skræddersyet tøj?
For det første, at man som kunde har fuldstændig kontrol med fremstillingen af sit eget tøj. Du bestemmer selv, hvordan du synes, ting skal laves, og hvordan det skal sidde. Helt modsat konfektionssyet tøj, hvor du skal passe ind i et tilfældigt stykke tøj, der er lavet et tilfældigt sted i verden. Der er en enorm forskel. Derudover er det ganske økonomisk, at man nemt kan lave om på det skræddersyede tøj, man får syet, hvis man gerne vil følge en eller anden sjov trend.

Du siger økonomisk. Jeg har hørt, at en jakke fra dit skrædderi koster rundt regnet 22.000 kr. Og et par jeans ligger på 8.500…?
Jo det er rigtigt. Men de priser er for de modeller, jeg har brugt rigtig lang tid på at udvikle - mit helt eget designkoncept med en gennemtænkt tilskæring. Med mine produkter bliver man en del af mit, hvordan skal jeg sige det... univers, hvor du kan opdage, bruge og bære mine designs på mange forskellige måder. Hvert eneste design har jeg allerede i forvejen brugt, vasket, slidt og forandret, før det endelige produkt bliver syet op. Der kommer derfor ingen ubehagelige overraskelser. Dem tager jeg mig af, her i Project 46!

Hvad med dem, der ikke har råd til at besøge dit univers? For dem er der jo sikkert mange af.
Nu er det jo et spørgsmål om prioritering. Men det er jo klart, at 5 skjorter til 100 kr. eller et jakkesæt til 950, kan man jo ikke konkurrere med. Til gengæld går jeg med mit eget tøj om og om igen, og det sparer mig jo for rigtig mange penge. Men ellers vil jeg sige til dem, der ikke kan være med på det niveau, at alle kan lære at sy. Det er lige så nemt som at lave mad. Det er bare at gå i gang! Og hvis det går lidt galt ind imellem, gør det slet ikke noget. Det meste konfektionstøj, der bliver købt, er jo i forvejen elendigt syet.

Så kan vi alle sammen sige vores job op og blive selvforsynende…?
Ja! God idé! ... Nej, det er ikke helt sådan, jeg mener det. Min pointe er bare, at i stedet for at stresse løs på sit arbejde, for at tjene penge nok til at betale for noget overvurderet mærketøj, der oveni bliver syet på den anden side af jorden, kunne man måske udtrykke sig lidt kreativt og samtidig være økonomisk, ved at sy noget selv m/k? Lidt som at det også kan være ganske afslappende, og økonomisk, at tage ”en tjans” i sit eget køkken. Nogle gange smager det godt, andre gange ikke, men med lidt øvelse lærer man jo at finde sin egen måde at gøre tingene på.

Er det ikke kikset at gå i hjemmesyet tøj – for det er vel egentlig det, vi taler om?
Nej, slet, slet ikke. Snarere tværtimod! Det, der er kikset, er, når man prøver at være ”fin” i sit ”hjemmesyede” tøj. En dårligt syet aftenkjole er kikset uanset, hvem der har lavet den, fin designer, skrædder eller ej. Men den skjorte eller T-shirt, man selv har syet, brugt, vasket, slidt og elsket, kan jo ikke andet end være cool. Man skal bare prøve at være sig selv og undgå de mest basale fejltagelser.

Fejltagelser?
At lave, bestille eller købe alt for overdesignet tøj. Det er en grim ting. Uanset hvem der måtte have produceret tøjet. Tit bliver det sådan, at man tænker: ”Nu skal det være!” og putter alt for meget på af pudsige ideer, knapper og spænder. For mange dimse-dutter. For meget sukker på entrecoten. Det, man skal huske på er, at det er den gode pasform som er den vigtigste parameter. Enkelt stilrent tøj, der har den helt rigtige - smigrende, mærkelige eller provokerende - pasform, dét er sagen.

Hvad nu, hvis alle begyndte at sy sit eget tøj, hvad ville der så ske med den danske konfektionsindustri? Ville mange ikke miste sit arbejde?
Det vil jo aldrig ske, at alle begyndte at lave sit eget tøj. Det er en utopi. Man kan ikke skrue tiden tilbage. Det er lige så sandsynligt som, at folk vil holde op med at spise på McDonald’s. Men man kan jo sagtens tænke sig om, før man putter et elendigt halvfabrikat i munden - eller tager et stykke tøj på, der er fyldt med kemikalier, og som man alligevel ikke synes sidder særlig godt - bare fordi produktet er billigt. Udtalelser som ”De helt billige [jakke-]sæt ned til omkring 1.000 kr. har den fordel, at man med god samvittighed kan tillade sig at smide dem ud, når de er et år eller mere gamle,” kan få mig helt op i det røde felt. Hvorfor skal man smide et jakkesæt ud efter et år? Det forstår jeg slet, slet ikke. Og ”med god samvittighed”? Hvad mener De? Hvilket miljøsvineri! Et skræddersyet jakkesæt kan man jo bruge i 10 år - minimum! Men for nu at svare på dit spørgsmål, vil jeg påstå, at de fleste danskere inden for beklædningsindustrien ikke arbejder med selve produktionen, den foregår som regel i Asien under kummerlige forhold. Det, der bliver lavet i Danmark, er design, markedsføring og logistik. Og til dem, der arbejder med netop det - hvis nu alle startede med at sy sit eget tøj - vil jeg mene man kunne finde mange andre vigtige opgaver, der i øjeblikket bliver ganske overset i samfundet.

Jeg kan fornemme en politisk agenda.
Nej, egentlig ikke. Jeg synes bare, at man skal tænke sig lidt om, før man affærdiger sine egne og andres formåen til at udføre et klassisk håndværk, bare fordi nogle smarte reklame- og mediefolk fortæller dig, at det er netop det, du skal.

Nå, hvordan går det så med dit Project 46? Hvor langt er du nået?
Jeg er nået til dag 20, og jeg synes, det er ganske sjovt! Og en smule pudsigt. Sådan på en lidt naiv og forfriskende måde. Man tænker pludselig rigtig meget over, hvad folk egentlig har på. Og så har jeg fået en følelse af frihed, nu når jeg kun har nogle enkelte stykker tøj at vælge mellem, som hver især er virkelig godt gennemtænkte og designet lige netop til mig.

Helt til sidst, er der noget, som du ikke synes, vi har fået med…?
Hmm… At det er en myte, at alt skræddersyet tøj kun må renses. Det tøj, jeg indtil videre har lavet her i Project 46, kan sagtens klare både vaskemaskine og tørretumbler. Også jakkerne. Det blev jo en åbenbar nødvendighed – allerede på dag 3!

27-04-2008 Interview med Sten Martin Jonsson