Tør du tage en modedetox?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er tre nye ord der er kommet i kølvandet på modeindustriens problem med at tilgodese forbrugernes ønsker om kvalitet og individualitet. Men hvad betyder de ord egentlig? I dag forklarer vi fænomenet modedetox.

Modedetox er udrensning af unødvendigt tøj. En frigørelsesproces hvor behovet for at bruge tøj af ringe kvalitet og dårlige produktionsværdier fjernes, ofte ved at forhindre nyindkøb af denne slags tøj. Modedetox er også en voksende protestbølge hvor konsumenter sætter fokus på modeindustriens miljøproblemer, og en del af en romantisk tendens hvor en tilbagevenden til tidligere tiders håndværk idealiseres.

Modedetox-fænomenet har været et styk tid undervejs, så her kommer en lille opsummering der kæder nogle enkelte hændelser sammen for at give et billede af udviklingen.

Allerede i 2007 skrev Vivienne Westwood Active Resistance To Propaganda; et litterært manifest der forklarede hvordan vi gennem en søgen efter kunst vil kunne finde værdien af ægthed (håndværk), i stedet for at forfalde til propaganda (overkonsumtion). Her blev der lagt nogle ideer frem, men mest som en vejledning. Hendes slogan blev: Buy less. Choose well. Make it last.

Inspireret af Westwoods intellektuelle tekst, startede jeg selv i april 2010 et eksperiment hvor jeg først skulle skille mig af med alt mit konfektionstøj under 47 dage (Project 47) for at derefter kun gå i egenproduceret tøj i 100 dage (Project 100, 20. maj - 29. august). Processen blev dagligt dokumenteret på YouTube fra den 42. dag, men begrebet modedetox blev endnu ikke brugt.

I 2011 udkom så den svenske bog Modemanifestet - De Stilsmartas Handbok hvor freelancejournalist Sofia Hedstöm dokumenterede hendes egne erfaringer med at ikke købe nyt tøj under et år (1. august 2010 - 31. juli 2011). Modedetox kaldte hun det.

Samtidig i august 2011 skrev The New York Times en artikel der hed "Back to the Simple Life, With Needle and Thread" der omhandlede Sarah Kate Beaumont fra Brooklyn, der siden 2008 selv har syet alt det tøj hun har brug for.

Og helt for nylig udkom der en ny bog der hedder "Overdressed: The Shockingly High Cost of Cheap Fashion", hvor Elisabeth L. Cline (USA) omtaler en voksende subkultur med unge der vælger konfektionstøj fra og syr sit eget tøj selv.

Efter at nu have klaret mig uden konfektionstøj i over to år (770 dage), er min egen erfaring at man sagtens kan leve uden industriens tøj. Efter indledende abstinenser og de derefter følgende problemer med egne og omverdens holdninger, indfinder sig en fantastisk frihedsfølelse.

Nu er så spørgsmålet: Tør du tage en modedetox? Tør du frigøre dig fra samfundets krav om mere forbrug? Tør du gå nye veje?

-----

DTTA - Københavns skrædderakademi.

Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Modepropaganda - Evner du at tage dine egne valg?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? I dag vil vi tale om modepropaganda.

Modepropaganda er en fællesbetegnelse for de reklamer og sociale påvirkninger der får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for.

Til forskel fra de reklamer der fører en dialog med os omkring det tøj der skal sælges, er modepropaganda både ensidig og forvrængede. Den prøver at sælge sine produkter ved at fokusere på alt andet en det egentlige produkt, og bruger udtryk som individualisme, bæredygtighed, luksus og skrædderi. Dette til trods for at det næsten altid er fabriksfremstillede produkter af ringe kvalitet. Denne propaganda gør os blinde og lukker os inde i en fantasiverden hvor alt er dejligt og evigt grønt.

Du genkender nemmest modepropagandaens virkning ved at (1) du føler at ting du ved ikke er rigtige, begynder give mening, (2) du begynder at føle at du ikke er nok i dig selv og (3) du føler en forløsning ved at købe nyt tøj.

Et godt eksempel er når udtrykket "bæredygtigt design" bliver brugt. De fleste ved nok at billige varer der bliver produceret på den anden side af kloden aldrig kan blive særlig bæredygtige, uanset hvor mange ganger man siger det og hvor meget design man lægger hen over produktet. Men uanset fakta så har mange dog begyndt at tro på det budskab. Husk her, at genbrug og nærproduceret er bæredygtigt. Ikke skiftende modetrender og lange transporter.

Et andet eksempel er brugen af ordene "individualitet" og "skræddersyet". Tøj der er færdigsyet når du køber det kan aldrig blive skræddersyet, og masseproduceret tøj bliver heller aldrig individuelt. Til trods for dette faktum tror mange i dag at fabriksfremstillede mærkevarer er af bedre kvalitet en et styk skræddersyet tøj, når de to produkter i virkeligheden ikke har noget med hinanden at gøre. Husk her, at når du går til en skrædder er du selv med og designer tøjet. Når du køber færdigproduceret tøj, er din person altid udelukket fra fremstillingsprocessen.

Et tredje eksempel er markedsføringen af produkter fra virksomheden COS, der er et datterselskab af H&M. De genfortæller historier om luksus og skrædderi, mens tøjet egentlig er i stort set det samme som i H&M. Produceret i Kina under elendige forhold har det intet med skrædderi og luksus at gøre. Husk her, at for 25 år siden brugte H&M den samme taktik, den gang hed det blot "BK - Beklädnadskompaniet Est. 1922" (fra 1987-2008). Et datterselskab der er lukket i dag.

Det er utrolig svært at ikke lade sig rive med når der fokuseres på ansigter, kroppe og miljøer i stedet for tøj, men realiteten taler dog altid sit klare sprog: 1) du bliver ikke kønnere af at købe tøjet, 2) du får ikke en anderledes krop eller et bedre helbred ved at købe tøjet og 3) du får heller ikke et nyt hjem eller en bedre økonomi af at købe tøjet. Det du får, er et nyt styk tøj, oftest fremstillet i en larmende fabrik langt væk, under forhold vi selv ikke tillader i vores land.

Modepropaganda gennemskues og bekæmpes altid med viden. Ved at lære hvordan tøj egentlig bliver lavet, og hvorfor, kan du se tøjet for hvad det er og derefter finde det gode valg, der hurtigt bliver det økonomiske valg, uanset pris ved køb.

Mere viden er vejen frem. Et trin ad gangen leder fremad.

-----

Næste gang kigger vi på ordet modedetox.

DTTA - Københavns skrædderakademi.

Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Lider du af garderobefedme?

Modedetox, garderobefedme og modepropaganda er nye ord, men hvad betyder de egentlig? Lad os starte med garderobefedme.

Garderobefedme er når du har købt for meget tøj der hverken passer til din figur, er behageligt at have på eller kan kombineres med det tøj du har i forvejen. Symptomet viser sig ved, at man føler, at man ikke har noget at tage på til trods for at garderoben er helt fyldt op.

Ofte misforstået som at "moden skifter", beror følelsen egentlig på at det tøj du har sidder dårligt, eller simpelt hen er ubehageligt at have på.

Garderobefedme opnås både ved (1) direkte påvirkninger fra reklamer, og (2) indirekte sociale påvirkninger fra venner, kollegaer og bekendte. De får os til at købe det tøj vi egentlig ikke har brug for, hvorefter, det umiddelbare rush vi da erfarer, en noget nagende tom følelse indfinder sig; en dårlig samvittighed.

Samfundets pres på os for at få os til at forbruge er enormt. Endog bliver vi tit fortalt at igen forbruge, gerne sammen med venner, for at blive forløst, når vi føler skyld ved vores overforbrug. Derved bliver cirkelen sluttet og misbruget konstateret. Vi er blevet "gode samfundsborgere" der sikrer samfundstilvæksten.

Du skal dog huske på at tøjproducenterne selvfølgelig ikke kender dig personligt, og heller ikke dine behov. Derfor passer det jo slet ikke når de fortæller dig at du bliver lykkelig, smart og mere ønsket ved at købe deres produkter. Dit liv forandrer sig ikke ved at købe tøj. Og timerne du bruger i din søgen efter noget du måske kunne bruge, er tomme kalorier.

Løsningen på problemet vil altid være viden. At lære sig mere om hvordan tøj er bygget op og fungerer i virkeligheden. Derefter forstår man hvorfor noget tøj simpelthen ikke passer til ens krop. Og hvorfor god kvalitet er bedre end dårlig.

Mere viden, er vejen frem. Du er snart der!

-----

Næste gang kigger vi på ordet modepropaganda.


DTTA - Københavns skrædderakademi.
Hvis du vil vide hvordan tøj egentlig fungerer.

Trange vilkår for unge stilbevidste mænd

Er skrædderi blevet til de unges punk?

Nogle gange spekulerer jeg på, hvorvidt vi er ved at tabe en ny stilbevidst generation på gulvet? Mange unge vil gerne vise frem en troværdig individualitet med sin påklædning – men det bliver nu ikke nemt i Danmark. Den individualitet de søger kan man selvfølgelig ikke få med de almindelige mærkevarer, og når vi har besluttet os for at ikke uddanne flere skræddere, ja, så har vi jo et problem! Man kan stadig lære sig det traditionelle skrædderi på mit københavnske akademi DTTA, men… Man undrer hvor de større retningslinjer er henne? Hvem skal videreføre vores kreative viden? Hvem skal stå for den service, fremtidige kunder har brug for?

Hos en international kollega fandt jeg et citat, der er tæt beslægtet med mit opråb - In defence of the Tailor: A short essay on Individuality (Maisonneuve, Peter Braul 28. March 2011).

"In this era of unbridled individualism, it is ironic that tailors are disappearing from public life. […] A good fit is the easiest thing to achieve with a tailor’s help, but we have come to believe it is rare. We spend hours looking for ready-to-wear clothes that only approximate our bodies, instead of paying attention to the quality of their construction."

I artiklen fornemmer man, at den gruppe bevidste unge der søger efter ægte individualisme, vil få det ganske svært, hvis de da ikke accepter kun aldrende skræddere om et par år. Disse unge, der har fået nok af dagens overflod af medier, meninger, tøj og almen hurtighed, kan sagtens gennemskue, at de dyre mærkevarer ikke tilbyder skrædderi, til trods for at det påstås i reklamerne. De vil ende i en slags subkultur af slow-living, hvor ex. produceren Thomas Troelsen og min kunde, poeten og forfatteren Morten Søkilde, roligt kunne siges at være vore danske forløbere.

Ligesom Bryan Ferry er, og nu afdøde Fred Astaire var, vil denne nye generation unge mænd gerne være lidt mere end dagens forfladigende kultur – et nyt miks af stil og stilforvirring! I en reaktion mod strøgbutikkernes pæne facader, må man gerne se at deres tøj er brugt, hvilket blot påviser produkternes holdbarhed og kvalitet. De distancerer sig også gerne fra den gængse optagethed af nyt og pænt, ved at have fokus på de små detaljer. Budskabet er utvivlsomt personligt engagement; evnen til at genkende enkelte detaljer, for at derefter ”dreje” dem en smule. Som den engelske stilikon Bryan Ferry selv proklamerede, da han på dansk tv roste det tøj jeg havde syet til Morten Søkilde: ”Herretøj er et spørgsmål om detaljer, og dette er et godt eksempel!” Mortens klassiske tøj, sat sammen på en ny måde, havde små, nærmest usynlige skæve detaljer, men mr. Ferry opdagede dem selvfølgelig.

Jeg mener at individualitet og personlighed absolut bliver en ny alternativ livsstil. Derfor vil også industrien blive vendt ryggen i et vist omfang, da dens målsætning er at ensrette befolkningen. De dårlige arbejdsforhold og en produktion i lande langt væk, passer da heller ikke godt sammen med, at sætte sit præg på egen fremtoning.

Vi bliver nu nødt til at lære, at produkter og processer fremover gerne må tage sin tid. Lidt som i det fantastiske The Impossible Project hvor en gruppe entusiaster har genstartet produktionen af Instant Film, der tidligere var kendt som Polaroid-film. Deres nye film er netop ikke så hurtigt et produkt som de digitalkameraer Polaroid ironisk nok nu laver. Til gengæld får man et fysisk billede i hånden, som man venter på, før man kan se resultatet - tit med små ”skønhedsfejl” som en ekstra bonus. The Beauty of Imperfection, kalder de det.

Bevægelsen handler nok egentlig mest om de traditionelle dyder ægthed og nærvær. Når alle tror de kan alt, og mainstream er til stede alle vegne, bliver det naturligt nok attraktivt med håndlavede og derved tidskrævende produkter, hvor man selv er involveret i hele fremstillingsprocessen. Det giver jo både ro i sindet, og en fornemmelse af en mening med livet. Det kan jeg godt lide.

-------------------------------------------

“Slow Art […] one of its central tenets is that people often seek out what they already know as opposed to allowing the artist to present a journey or piece in its entirety.”  Slow Movment (Wikipedia)

Updating Grace Kelly 3

The (Grace Kelly) Update Dress blev endelig klar. Egentlig er den klar siden en uge tilbage - og har tilmed været til fest! - men jag fik låne den tilbage til min fotografering.


The (Grace Kelly) Update Dress

Som du her tydeligt kan se, er det et sæt med en let jakke, en nederdel og et løst bælte. At den er delt i flere dele, gør den ret praktisk og andvendelig - en teknik man tit glemt i dag. Derudover kan manchetterne tages af, hvilket man ser når man sammenligner disse bilder med mine tidligere blogindlæg.

Overdel med bælte.

Idéen om, at man kan vende og vride på tøjet, kombinere det på forskellige måder, og måske endog bære det på vrangen, kan jeg virkelig godt lide. Det giver en dynamik til hverdagen, og er godt for økonomien.

Overdel uden bælte.

Fóret i nederdelen syede jeg som et lille underskørt, i rynkede baner. Det giver en let A-facon, uden at virke eller føles påtagelig.

Nederdelen indvendigt.

Vi valgte såleds at tage en original inspiration og splitte den ad, for at derefter sætte den sammen igen på en lidt anderledes måde. Nyt stof, ny længde, ny krave, fladere læg. Men teknikkerne og det overordnede look er stadig detsamme. Et kompliment til originalen, i stedet for en rip-off. Det er lige mig!

---

Se flere billeder i mit Flickr-galleri - klik her.

---

Updating Grace Kelly 2

Så er vi kommet til anden del af historien om det 50'er-inspirerede sæt, som jeg laver til en kunde. Til denne prøve havde jeg klippet og syet noget af sættet sammen, dog var det meste kun riet. Overdelens forstykke var lagt på bomuldspoplin, for at give noget volume og tyngde til krave og forkant.

Sættet riet sammen til prøvning.

Til prøvningen brugte vi mit prøvebælte. Derved kunne vi samtidigt kontollere hvor langt det betrukne bælte skulle være.

Lukket med knappenåle og et prøvebælte.

Nederdelen var lagt i læg og ligeledes riet sammen. For at tjekke oplæggets design, havde jeg syet en stikning på et ekstra styk stof som jeg nålede fast på oplægget. Vi fandt ud af, at det fungerede fint med den kraftige hvide stikningen for neden.

Stikning på en prøvelap, for at tjekke oplæggets design.

Det kan være svært at se på disse billeder, men uldstoffet er egentlig i en mørk grøn farve. Men sådan er det jo med så meget. I det næste blogindlæg er sættet i hvert fald syet klart. På genhør!

Updating Grace Kelly 1

Jeg elsker at blive inspireret af en gammel historisk kjole og derefter lave en ny version af den. Ikke en billig poppet ting dog, hvor man skjuler kildehenvisningen og prøver at forenkle arbejdsgangen, men til gengæld en hyldest til originalen!

Denne gang har en kunde og mig, kastet os over en gammel Grace Kelly-kjole fra Dior. Den blev udstillet på V&A i 2008 (mener jeg), hvor billedet er hentet fra.

Copyright V&A

Jeg gik ind og studerede de fine læg i nederdelen, og prøvede at få den samme vidde. I prøvemodellen koncenterede jeg mig dog først om de dybe læg. Jeg har tilføjet praktiske lommer i siderne og laver nederdelen noget længere. I overdelen laver jeg om på kraven for at lave sættet lidt "lettere" i stilen. Knapper bliver der flere af, en på originalen - de kommer på senere ligesom manchetterne. Vi skal heller ikke have en underkorsettering, så den bliver knap så stram. Sættet bliver to-delt og skal være behageligt moderne.

Til kundens første prøve, så prøvemodellen sådan her ud, syet op i lagenslærred.

Prøvemodel i lagenlærred.

Næste trin er at klippe stoffet og starte sammensyningen. Vi har valgt en mørkegrøn let uld, for at få et helt andet, og lidt mere afslappt look.

Jeg vender tilbage med flere billeder, når jeg er nået lidt længere. På gensyn!

Sten Martin i Berlingske

Her er en artikel om mig og skrædderi, der blev bragt i Berlingske den 20. maj i år. Du kan læse artikelen på AOKs hjemmeside (klik her).

Teaser 2: Laugenes Årlige Opvisning 2010

Så kom det sidste foto fra mine tre indgange i Laugenes Årlige Opvisning 2010 - Andreas i flaskegrøn skindjakke, grå spændetrøje og sorte jeans. God fornøjelse!

Sten Martin Bespoke Tailoring at Laugenes Årlige Opvisning 2010
---
Photo: Allan Bjerre / Styling: Martin Asbjørn Bjerre
Shoes: A-pair / Model: Andreas, Scoop Models

Teaser: Laugenes Årlige Opvisning 2010

Så er de første billeder kommet fra min ven fotografen Allan Bjerre.
1.000 tak til Allan! Og tak til Martin Asbjørn Bjerre for den fine styling.


Sten Martin Bespoke Tailoring at Laugenes Årlige Opvisning 2010
---
Photo: Allan Bjerre / Styling: Martin Asbjørn BjerreShoes: A-pair / Model: Mads, Scoop Models


Sten Martin Bespoke Tailoring at Laugenes Årlige Opvisning 2010
---
Photo: Allan Bjerre / Styling: Martin Asbjørn BjerreShoes: A-pair / Model: Rasmus, Scoop Models

Laugenes Årlige Opvisning 2010

Efter flere ugers hårdt arbejde, kunne jeg endelig vise frem mit herretøj fra Sten Martin Bespoke Tailoring på Laugenes Årlige Opvisning 2010. Det blev rigtig flot! Her er nogle stemningsbilleder taget af min veninde Karen Blum...

Tak til A-Pair for lån af herresko og Scoop Models.

(...og tak til Martin Asbjørn Bjerre, Pernille Rasmussen, Maria Lindblom og Karen Blum for jeres hjælp undervejs!)


Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.


Rasmus i Sten Martin Bespoke Tailoring.


Andreas i Sten Martin Bespoke Tailoring.

Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort jakkesæt i uld. / Vintage tank-top i bomuld.

Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort jakkesæt i uld. / Vintage tank-top i bomuld.

Mads i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort jakkesæt i uld. / Vintage tank-top i bomuld. / Sort halstørklæde.

Rasmus i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Sort frakke i uld. / Sorte jeans i bomuldsfløjl. / Hvid skjorte i bomuldspoplin. / Sort uldslips. / Sorte torvehandsker. / Sort læderbælte.

Andreas i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Armygrøn pilotjakke i læder. / Grå vasket spænde-trøje i bomuldspoplin. / Sorte jeans i bomuldstwill. / Sort læderbælte.

Andreas i Sten Martin Bespoke Tailoring.
---
Armygrøn pilotjakke i læder. / Grå vasket spænde-trøje i bomuldspoplin. / Sorte jeans i bomuldstwill. / Sort læderbælte.

Mad Tailor

Som skrædder er man vant til at udføre mange forskellige opgaver, nogle mere mærkelige end andre. Men ens for dem allesammen er, at det jo altid handler om tøj. Noget stof man tager på for at beskytte kroppen. Hverken mere eller mindre.

Når vi så oveni denne funktion lægger, at mange gerne vil udtrykke forskellige følelser med disse beklædningsgenstande, bliver det hele lidt mere kompliceret. Nogle vil bare passe ind - andre vil gerne skille sig ud.

Jeg har altid interesseret mig for teknikken bagved. Hvad er der af muligheder? Hvordan kan man dreje og vende på ting? Hvorfor ender det tit med at se ens ud - og hvordan forandrer vi mon dét?

Da jeg startede mit projekt Project 100 - også kaldet P100 - så anede jeg ikke hvor det ville bære mig hen. Jeg vidste heller ikke hvilke resultater jeg søgte. Det eneste jeg var sikker på var at det nok ville forandre mig og min syn på mit erhverv. Grundidéen var ganske enkel: at finde tilbage til den skaberglæde jeg kendte, da jeg som 6-åring satte saksen i stoffet og syede mit første stykke tøj. Dengang var jeg frustreret over at jeg slet ikke kunne styre processen. Nu var frustrationen til gengæld, at processen var altfor fastlagt.

Jeg tror på trial and error - at man skal igennem et vist antal forsøg for at få et resultat man er tilfreds med. Jeg tror også på at man kun vokser i sit fag, ved at arbejde sig igennem forskellige faser. At jeg så ville ende som en Mad Scientist i min egen horror fantasi, ja hvem kunne forudse dét? (Måske vil nogen mene at det var ganske nemt, ud fra min egen video-log!) Men uanset grunden, var det ganske sjovt at følge sporet helt ud, fra glæden af at gense en gammel film, til et færdigt stykke tøj, der egentlig er ganske avanceret. Fra idé til færdigt produkt. Det er jo netop dét som skrædderi handler om!

Men er det så (herre-)skrædderi vi ser på billedet ovenfor? Ja, det kan jeg desværre ikke svare på endnu. Måske har jeg et svar parat når projektet er over?

Nu skal jeg i hvert fald videre - 25 dage tilbage af P100. Hvor vil det bære mig hen? Det ved jeg ikke endnu. Det må vi se på i morgen. Men en ting er sikkert: I'm certainly living my dream!


-------------------------------

Du kan se videon Mad Scientist / Strait-Jacket 4 (Short Version) på YouTube.

-------------------------------

Er det normalt at gå i seng kl. 5?

Jeg er en af dem, der synes det er utrolig svært at lægge en opgave til side og sige til sig selv: "Der ligger den godt til i morgen, når jeg er frisk, har masser med overskud og ser løsningsmulighederne helt anderledes."

Jeg føler mig stresset af at opgaven ikke bliver færdig her og nu. Er bange for at have mistet overblikket dagen efter og at det dér flow ikke vil indfinde sig igen.

Derfor bliver jeg ved.

Problemet er bare at det ses som ganske asocialt. At ikke følge døgnets rytme. Stå op kl. 7 og gå i seng kl. 23. Og jeg føler at det nu er kommet til en punkt, hvor jeg enten må blive voksen og indordne mig - eller finde en virkelig god forklaring til, hvorfor jeg agerer som jeg gør. Men først må man nok kigge på, hvorfor jeg egentlig gør som jeg gør. Hvorfor passer jeg ikke ind i det fornuftige? Hvorfor hør jeg ikke efter? Eller gør jeg...? Dét må jeg kigge på i morgen!

God nat. :)

Hvad med et par jeans til 8.500?

Hej Sten Martin! Jeg har hørt, at du laver et slags dogmeprojekt på Facebook, hvor du syr tøj til dig selv. Hvad er det egentlig, du har gang i?
På kun 46 dage skal jeg skifte hele min garderobe ud med kun skræddersyet tøj. Alt tøj. Undertøj, regntøj, strømper - det hele. Jeg kalder det Project 46.

Hvorfor?
Jeg blev træt af, at min garderobe var overfyldt med tøj, der ikke helt passede til hverken min smag eller figur. Det irriterede mig. Og så ville jeg gerne udtrykke mig mere kreativt gennem min påklædning – lave et slags statement, der understregede min personlighed.

...og navnet?
Det var ganske uovervejet. Jeg kom til at lave en statusopdatering på min Facebook-profil, der hed "Vil gerne prøve kun at gå i skræddersyet tøj. Mon det er muligt, i vores moderne samfund...?" Jeg gik i gang dagen efter. Den dag var der 46 dage til min fødselsdag...

Kan du ikke bare købe dig en ny garderobe? Shoppe igennem?
Nu har jeg aldrig været den store ”shopper”. Jeg har det ganske svært med at bare tage andres ideer for gode varer – rub og stub. Jeg vil hellere have noget tøj med en genuin historie. Og så går jeg meget op i detaljer og pasform.

Så du vælger skræddersyet i stedet for. Er det ikke dyrt?
Jeg mener, at overforbrug - dét er dyrt. Både for dig og miljøet. Hvis vi kigger på det skræddersyede tøj, har det som regel en pris, der ganske enkelt forhindrer overforbrug. Det, man køber, overvejer man nøje, og vil virkelig gerne have - og kommer således til at bruge igen og igen. Hvis man derudover kun skal gå med det tøj, jeg nu fx laver, dvs. ganske praktisk og holdbart tøj, som kan kombineres på mange forskellige måder, ja så er der mange penge at spare. Det er fornuftigt at have få, men gode ting.

Hvad er det, der er så godt med skræddersyet tøj?
For det første, at man som kunde har fuldstændig kontrol med fremstillingen af sit eget tøj. Du bestemmer selv, hvordan du synes, ting skal laves, og hvordan det skal sidde. Helt modsat konfektionssyet tøj, hvor du skal passe ind i et tilfældigt stykke tøj, der er lavet et tilfældigt sted i verden. Der er en enorm forskel. Derudover er det ganske økonomisk, at man nemt kan lave om på det skræddersyede tøj, man får syet, hvis man gerne vil følge en eller anden sjov trend.

Du siger økonomisk. Jeg har hørt, at en jakke fra dit skrædderi koster rundt regnet 22.000 kr. Og et par jeans ligger på 8.500…?
Jo det er rigtigt. Men de priser er for de modeller, jeg har brugt rigtig lang tid på at udvikle - mit helt eget designkoncept med en gennemtænkt tilskæring. Med mine produkter bliver man en del af mit, hvordan skal jeg sige det... univers, hvor du kan opdage, bruge og bære mine designs på mange forskellige måder. Hvert eneste design har jeg allerede i forvejen brugt, vasket, slidt og forandret, før det endelige produkt bliver syet op. Der kommer derfor ingen ubehagelige overraskelser. Dem tager jeg mig af, her i Project 46!

Hvad med dem, der ikke har råd til at besøge dit univers? For dem er der jo sikkert mange af.
Nu er det jo et spørgsmål om prioritering. Men det er jo klart, at 5 skjorter til 100 kr. eller et jakkesæt til 950, kan man jo ikke konkurrere med. Til gengæld går jeg med mit eget tøj om og om igen, og det sparer mig jo for rigtig mange penge. Men ellers vil jeg sige til dem, der ikke kan være med på det niveau, at alle kan lære at sy. Det er lige så nemt som at lave mad. Det er bare at gå i gang! Og hvis det går lidt galt ind imellem, gør det slet ikke noget. Det meste konfektionstøj, der bliver købt, er jo i forvejen elendigt syet.

Så kan vi alle sammen sige vores job op og blive selvforsynende…?
Ja! God idé! ... Nej, det er ikke helt sådan, jeg mener det. Min pointe er bare, at i stedet for at stresse løs på sit arbejde, for at tjene penge nok til at betale for noget overvurderet mærketøj, der oveni bliver syet på den anden side af jorden, kunne man måske udtrykke sig lidt kreativt og samtidig være økonomisk, ved at sy noget selv m/k? Lidt som at det også kan være ganske afslappende, og økonomisk, at tage ”en tjans” i sit eget køkken. Nogle gange smager det godt, andre gange ikke, men med lidt øvelse lærer man jo at finde sin egen måde at gøre tingene på.

Er det ikke kikset at gå i hjemmesyet tøj – for det er vel egentlig det, vi taler om?
Nej, slet, slet ikke. Snarere tværtimod! Det, der er kikset, er, når man prøver at være ”fin” i sit ”hjemmesyede” tøj. En dårligt syet aftenkjole er kikset uanset, hvem der har lavet den, fin designer, skrædder eller ej. Men den skjorte eller T-shirt, man selv har syet, brugt, vasket, slidt og elsket, kan jo ikke andet end være cool. Man skal bare prøve at være sig selv og undgå de mest basale fejltagelser.

Fejltagelser?
At lave, bestille eller købe alt for overdesignet tøj. Det er en grim ting. Uanset hvem der måtte have produceret tøjet. Tit bliver det sådan, at man tænker: ”Nu skal det være!” og putter alt for meget på af pudsige ideer, knapper og spænder. For mange dimse-dutter. For meget sukker på entrecoten. Det, man skal huske på er, at det er den gode pasform som er den vigtigste parameter. Enkelt stilrent tøj, der har den helt rigtige - smigrende, mærkelige eller provokerende - pasform, dét er sagen.

Hvad nu, hvis alle begyndte at sy sit eget tøj, hvad ville der så ske med den danske konfektionsindustri? Ville mange ikke miste sit arbejde?
Det vil jo aldrig ske, at alle begyndte at lave sit eget tøj. Det er en utopi. Man kan ikke skrue tiden tilbage. Det er lige så sandsynligt som, at folk vil holde op med at spise på McDonald’s. Men man kan jo sagtens tænke sig om, før man putter et elendigt halvfabrikat i munden - eller tager et stykke tøj på, der er fyldt med kemikalier, og som man alligevel ikke synes sidder særlig godt - bare fordi produktet er billigt. Udtalelser som ”De helt billige [jakke-]sæt ned til omkring 1.000 kr. har den fordel, at man med god samvittighed kan tillade sig at smide dem ud, når de er et år eller mere gamle,” kan få mig helt op i det røde felt. Hvorfor skal man smide et jakkesæt ud efter et år? Det forstår jeg slet, slet ikke. Og ”med god samvittighed”? Hvad mener De? Hvilket miljøsvineri! Et skræddersyet jakkesæt kan man jo bruge i 10 år - minimum! Men for nu at svare på dit spørgsmål, vil jeg påstå, at de fleste danskere inden for beklædningsindustrien ikke arbejder med selve produktionen, den foregår som regel i Asien under kummerlige forhold. Det, der bliver lavet i Danmark, er design, markedsføring og logistik. Og til dem, der arbejder med netop det - hvis nu alle startede med at sy sit eget tøj - vil jeg mene man kunne finde mange andre vigtige opgaver, der i øjeblikket bliver ganske overset i samfundet.

Jeg kan fornemme en politisk agenda.
Nej, egentlig ikke. Jeg synes bare, at man skal tænke sig lidt om, før man affærdiger sine egne og andres formåen til at udføre et klassisk håndværk, bare fordi nogle smarte reklame- og mediefolk fortæller dig, at det er netop det, du skal.

Nå, hvordan går det så med dit Project 46? Hvor langt er du nået?
Jeg er nået til dag 20, og jeg synes, det er ganske sjovt! Og en smule pudsigt. Sådan på en lidt naiv og forfriskende måde. Man tænker pludselig rigtig meget over, hvad folk egentlig har på. Og så har jeg fået en følelse af frihed, nu når jeg kun har nogle enkelte stykker tøj at vælge mellem, som hver især er virkelig godt gennemtænkte og designet lige netop til mig.

Helt til sidst, er der noget, som du ikke synes, vi har fået med…?
Hmm… At det er en myte, at alt skræddersyet tøj kun må renses. Det tøj, jeg indtil videre har lavet her i Project 46, kan sagtens klare både vaskemaskine og tørretumbler. Også jakkerne. Det blev jo en åbenbar nødvendighed – allerede på dag 3!

27-04-2008 Interview med Sten Martin Jonsson